Greenstone Residence råder over et hav af fællesfaciliteter. Tag f.eks. Greenstones egen strand, hvor du kan være med i et spil beachvolley eller blot nyde solen og den dejlige udsigt fra en af kompleksets liggestole. Blot 35 meter fra komplekset ligger den smukke sandstrand, som man kommer sikkert til gennem Greenstones egen tunnel. Komplekset har desuden egen café med tilhørende iskiosk på stranden. Desuden finder du en stor swimmingpool samt et mindre børnebassin i forbindelse med den store solterrasse.